PINE-D projektet`s formål er at forbedre mulighederne for deltagelse og aktivt medborgerskab i det demokratiske liv og samfund i EU for personer med komplekse handicap. Deltagelse og aktivt medborgerskab er nævnt som en af de 8 søjler i ”Den Europæiske handicapstrategi 2010-2020”, og er derfor et centalt emne i den Europæiske Union. Projektet vil anvende de nyeste og mest avancerede former for Alternativ og Supplerende Kommunikation; for at igangsætte lokale diskussions og debat arrangementer i alle deltagerlande – med deltagelse af såvel repræsentanter fra målgruppen som repræsentanter fra det politiske niveau.
Med udgangspunkt i tre vejledende spørgsmål bliver borgerne inddraget og engageret. Resultaterne fra de lokale arrangementer vil blive dokumenteret, og processen vil samtidig blive suppleret af on-line diskussioner. Udbyttet af disse aktiviteter vil bidrage til det afsluttende arrangement, hvor holdninger og konklusioner fra de nationale aktiviteter vil blive præsenteret af og for målgruppen. Derudover vil den afsluttende rapport blive præsenteret og efterfølgende forelagt ”Udvalget for Andragender” i Europaparlamentet til videre overvejelse og udførelse.